Århus Pigegarde har – i modsætning til Kelds Kulinariske Kapel! – en øvre aldersgrænse, så da jeg faldt for den måtte jeg se mig om efter et
andet orkester at trutte i.



Valget faldt på Århus Postorkester (Keld kunne jo egentlig godt have været der, men det var han altså ikke!). Efter et par år lagde jeg spilleriet på hylden – ikke ved siden af trompeten, for jeg havde på daværende tidspunkt aldrig ejet en, men altid spillet på lånte instrumenter.












Den første trompet, som jeg kunne kalde min egen, fik jeg for bare 9 måneder siden, og ganske passende barslede Kelds Kulinariske Kapel med en annonce, hvori man søgte efter bl.a. trompetister.

Trompet:
LENE SCHRIVER

Mit første møde med Kelds Kulinariske Kapel fandt sted den 26. juni 2001
kl. 07.00
præcis! Det ved jeg, for et nydeligt og velspillende udvalg af Kapellet ”vækkede” os med liflige toner på vores sølvbryllupsdag! Men der skulle alligevel gå næsten 6 år inden jeg kom rigtigt tæt på hele kapellet. Ganske vist kendte vi – som alle andre i Tranbjerg – Keld i forvejen, men  det var uden kapel og til gengæld med posttaske.


Mine musikalske udfoldelser har ligget stille i nogle år(tier), men startede oprindeligt i midten af tresserne med optagelsen i Århus Pigegarde.
Navnkundige Fischer gav mig de grundlæggende lektioner i trompetspillets finesser, og de mere orkestrale færdigheder blev listet ind af først og fremmest Vilhelm ???, der ellers trak et større læs eller rettere basun i Århus Byorkester.

Ud over at spille trompet, var jeg i nogle år også Pigegardens dirigent, og havde i den forbindelse fornøjelsen af at ”gæste-dirigere” andre orkestre. Ved særligt festlige lejligheder blev signalhornet hevet frem med banner og hele pivtøjet.